Formår du at indtænke både kundens og forretningens behov, når du installerer, servicerer og rådgiver om løsninger indenfor elektrisk brandventilation og ovenlys? Interesserer du dig for god kundeservice og motiverer det dig at gøre en forskel baseret på dine el-tekniske kompetencer? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi leder efter en service tekniker til Sjælland, som kan navigere selvstændigt i en travl hverdag med et smil, samt sætter pris på vidensdeling. Derudover skal du kunne holde fokus på kundens behov, samt prioritere iblandt mange opgaver og produkter.
Som Serviceteknikker i VELUX Commercial, tilbyder vi dig fleksibilitet i jobbet, en afvekslende arbejdsdag samt konkurrencedygtig løn. Du bliver en del af et team af dygtige kollegaer, som prioriterer viden og faglighed, og du får mulighed for at udvikle dig indenfor dit faglige felt.
Vi søger en servicetekniker som primært skal varetage opgaver på Sjælland, bopæl omkring Storkøbenhavn vil være en prioriteret, men vil ikke et krav.
Dine daglige opgaver vil blandt andet være
- Service af elektriske brandventilation- og røgudluftningsløsninger (lovpligtige)
- Fejlsøgning og reparation på brand- røg- og komfortventilationsanlæg der fungerer med facade samt ovenlys af polycarbonat eller glas
- Visuel besigtigelse af ovenlys hos vores kunder
- Kvalitetssikring og teknisk kundesupport
- Udarbejdelse af tilbud og ordrer på reparationer og nye service kontrakter
Afhængig af kvalifikationer, interesse og oplæring kan du også kunne blive involveret i:
- Idriftsættelse og 1. gangs inspektioner på brandventilationsanlæg
- CE-mærkning
Din baggrund
Du er uddannet indenfor el-faget og har gerne erfaring fra branchen eller anden relevant virksomhed. Måske er du en dygtig installations- eller servicetekniker, der ønsker at specialisere og dygtiggøre dig indenfor brand-og komfortventilation. Men kan lige så vel være nyuddannet elektriker, der har lyst til at udvikle dig videre og blive udekørende Servicetekniker.
Du skal have og kunne fremvise kørekort til bil (kategori B) samt kunne fremvise en ren straffeattest.
Det er vigtigt for os, at du med kunden i centrum, arbejder løsningsorienteret og går efter høj kvalitet i dit arbejde.
Vi arbejder digitalt og har en forventning om at alle medarbejdere bidrager til en afdeling i udvikling.
Du skal have lyst til at arbejde selvstændigt, planlægge din egen hverdag og være en del af et landsdækkende netværk af specialiserede kollegaer i VELUX Commercial serviceafdeling, hvor vi naturligt bruger hinanden til daglig sparring og deling af viden.
Dine muligheder
VELUX Commercial tilbyder et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor engagement, fleksibilitet, og udvikling er en vigtig del af hverdagen. Du får egen servicebil, mobiltelefon, PC og Sundhedsforsikring. Løn og ansættelsesforhold vil matche din erfaring og du vil gennemgå den nødvendige oplæring vedrørende produkterne og gældende regler indenfor området. Din udvikling er vigtig for os og vi er stolte af vores læringskultur – vi investerer i mennesker, der har viljen og evnen til at gøre en forskel.
Ansøgning og kontakt
Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse af stilling og kvalifikationer, så send os gerne et CV med et par linjer om din motivation for at søge jobbet.
Da vi indkalder til samtaler løbende, opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt.
Vil du vide mere om stillingen og dine muligheder i VELUX Commercial, er du velkommen til at kontakte Service Manager Carsten Ploug Samuelsen på +45 2199 2164.
Om VELUX Commercial
VELUX Commercial er en ny division i VELUX Gruppen etableret i 2019 som består af de tidligere JET, Vitral og VELUX Modular Skylights-organisationer. I dag opererer VELUX Commercial som én samlet virksomhed med mere end 1200 ansatte, der arbejder i salgs-, produktions- og supportfunktioner i 13 forskellige lande. Vi tilbyder støtte til byggefagfolk gennem hele byggeprocessen, fra specifikation til levering og vedligeholdelse af løsninger inden for dagslys og ventilation til industrielle, kommercielle og offentlige bygninger.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i VELUX Gruppen på www.velux.dk og om VELUX Commercial på www.commercial.velux.dk
Arbejdsgiver for lige muligheder
VELUX arbejder altid ud fra konceptet om lige muligheder i alle aspekter af ansættelsen. For at fremme vores mål om lige beskæftigelsesmuligheder for alle nuværende og potentielle medarbejdere håndterer VELUX rekruttering, ansættelse, uddannelse og udvikling af personer i alle former for jobs uden skelen til race, hudfarve, religion, køn, alder, handicap, veteranstatus, national oprindelse, seksuel orientering eller andre personlige standpunkter og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Alle ansættelsesrelaterede beslutninger skal således opfylde princippet om lige beskæftigelsesmuligheder, og der stilles kun krav om jobrelaterede kvalifikationer.